Om mindfulness

En vej til at blive mere bevidst og nærværende uden automatisk at reagere på tanker, følelser og stemninger, du bemærker i såvel sind og krop.

Vi arbejder med en enkel meditationsform, som er nem at gå til for de fleste og som skaber de bedste betingelser for mere ro, glæde og overskud.
Det er en måde at opdage ubalancer i livet og ændre på den måde, du forholder dig til dig selv og de følgevirkninger, de ubalancer kan give.

Vi bliver i stand til bedre at identificere vanemæssig og uhensigtsmæssig adfærd og bliver med tiden bedre til at foretage bevidst ændring af vores adfærd.
I mit arbejde med vejledning og rådgivning af sygdomsramte og pressede mennesker har jeg med tiden udviklet en tilgang til mindfulness, som passer ind i de fleste menneskers liv og hverdag.
Jeg underviser og formidler mindfulness så det bliver en integreret del af din hverdag og ikke noget, der bliver unødigt svært og utilgængeligt. Jeg oplever, det er vigtigt , at man møder træningen med tålmodighed, accept og rummelighed, og ikke et projekt, der skal sættes lang tid af til.

Jeg har gennem mit mangeårige arbejdsliv opøvet stor evne til at ”stille ind” på det menneske, der søger min støtte og vejledning. Det er vigtigt for mig, at udgangspunktet bliver udfra det enkelte menneskes behov og muligheder.
Vi snakker om og erfarer, hvordan du kan gøre det til dit eget og det har jeg oplevet giver rigtig god mening for de kursister, jeg har haft med i mine mindfulnessforløb.
Mindfulness trænes ved meditationer, yogaøvelser og daglige opmærksomhedsøvelser – med det sidste mener jeg, at daglige mere rutineprægede aktiviteter udføres med en høj grad af bevidsthed i øjeblikket.

Mindfulness vil være en vej til:

  • Mere glæde og livslyst i hverdagen
  • Større balance og ro
  • Mere energi og overskud
  • Øget koncentration
  • Større nærvær i nuet
  • Generel fysisk og mental afslapning og veltilpashed
  • At finde accept af det, der er
  • Bedre stresshåndtering