Holdtræning - yoga

YOGA mandage - 13 sessioner 2019:

Yogamodul 13 sessioner

Yogaforløb med fokus på styrke, ro og balance! 

Hver yogatime starter roligt siddende eller liggende, så du slipper dagens aktivitet og "lander" i din krop. Ofte kombineret med  afbalancerende åndedrætsøvelser. Herefter ca. en time med flydende øvelser til behagelig og dæmpet musik. Jeg guider øvelserne, så der kommer et helt naturligt flow. Vi kommer til at være i konstant bevægelse i et blødt og roligt tempo, så der er overskud til fordybelse og nærvær med det du laver. Du vil få arbejdet med hele din krop og få behagelige og effektfulde stræk og løsnet op for spændte muskelgrupper.

Øvelserne guides så alle kan være med og opnå øget styrke og smidighed ud fra den enkeltes træningsniveau. Hver time afsluttes med en dyb afspænding, hvorved kroppen kan modtage de gavnlige virkninger af de mange yogastillinger.

Du kan være med uanset tidligere erfaring med yoga. Jeg håber, du har lyst til at deltage! Der er bagefter tid til at drikke et glas kold eller varm væske, stille eventuelle spørgsmål til yogatimen eller bare hyggesnakke.

Mandage kl. 17.30 - 19

Forløb 13 gange: start 7/1 - 8/4 (minus uge 7)

Pris: 1235,-

Tilmelding senest en uge før modulstart på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller sms på 27124912.

 

Yogamodul med integreret mindfulnessøvelser:

Torsdag den 28/2-19 kl. 17.30 - 19.30

Jeg planlægger denne workshop, så der er særlig fokus på de rolige yogaøvelser, hvor alt foregår mere nænsomt. 

Vi vil starte som altid med at lande på måtten og mærke dagens aktivitet i krop og hoved. Herefter guides øvelser i et slowflow - så der tilstræbes en glidende overgang mellem øvelserne i et tempo, hvor alle kan være med.

Jeg vil integrere åndedrætsøvelser og stående mindfulness-meditationsøvelser undervejs.

Jeg håber, du har lyst til at deltage i en særdeles afstressende yogaworkshop. Og som altid er der tid til en kop te/et glas vand efter timen:-)

Pris: 150,-

Tilmelding senest 18/2 - 19 til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller sms på 27124912